Del af labyrinten

 

IMG_5927

Jeg bidrog til Informations litteraturtillægs faste spalte “Gid det var mig” i går og skrev om et citat fra Inger Christensens essaysamling Del af labyrinten. Det var virkeligt svært at få ned på 1200 tegn, for det er så vild en bog – det var ubetinget den, der satte mig i gang med at arbejde på Et hjerte i alt, og den, der gav mig et af bogens grundlæggende billeder, møbiusbåndet, som også gav bogen sin grafiske form.

Vi var i sidste øjeblik før tryk nødt til at skære 300 ord fra de 1200, så her kommer den ubeskårne version:

 

Citat: 

Barokken er denne kamp mellem gudernes ret til fiktionen og menneskenes ret til den.

Hvem har opfundet hvem, og hvem betragter hvem. ‘Jeg tænker, altså er jeg til’, skrev Descartes i samme århundrede.

Den sætning kunne sagtens have været mere barok: Jeg tænker, altså er jeg en del af labyrinten.

Labyrinten som en slags fælles tankegang, et møbiusbånd mellem mennesker og verden – og i den slags labyrinter er det egentlig kun børnene der færdes hjemmevant: de hæver nemlig fortryllelsen ved at gøre den til virkelighed.

Fra Inger Christensens essaysamling, “Del af labyrinten” (1982)

 

Begrundelse

Det var netop de linjer og den bog, der satte mig i gang med arbejdet med min seneste bog “Et hjerte i alt”, og jeg får stadig kuldegysninger, når jeg læser linjerne om møbiusbåndet mellem mennesker og verden.

Citatet afslutter et essay om barokken, og forfatteren er her historiker, historiefortæller, filosof, litterat og kulturkritiker i en ubesværet og begavet syntese, der har dækning, fordi hun kender sit materiale, som er sproget – det er fra sproget, tankerne og billederne løfter sig, og det er dybt inspirerende.

Inger Christensen peger på verden, udlægger den (som var hun en præst for det verdslige!) og får os til at forstå dens under på ny – vel at mærke uden at gøre brug af et udenfor, en transcendens, til hverken at fortrylle eller forklare den. Atomerne findes. Det tomme rum findes. Umådeligt mange solsystemer findes. Revolution forstået som genkomst og forvandling findes. Sproget findes, og verden kan ikke affortrylles ved brug af det – den vil altid vride sig, som møbiusbåndet vrider sig i hovedet, fordi det ingen bagside har. Hun er helt derude og røre ved grænsen for menneskelig erkendelse.

Inger Christensen placerer os som mennesker i verden – i historisk, politisk, geologisk og kosmisk sammenhæng. Ikke på en måde, så det enkelte liv bliver ligegyldigt, tværtimod bliver det betydningsfuldt, fordi alt er forbundet.

 

IMG_5716

 

 

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s