Imellem fortællinger

Jeg har hjernerystelse og har haft det siden den 4. september, hvor jeg blev kørt ned af en cyklist, som kækt kørte på baghjulet af sin mountainbike på fortovet i Brooklyn, NY. Det går fremad og jeg kan nu læse og være på skærm i et par timer om dagen, hvis jeg ellers har sovet godt natten forinden. Mens jeg ventede på at blive rask, gik jeg rundt og hørt lydbøger og så til, mens bladene på træerne og buskene nede på Assistens blev absurd gule, orange eller røde og faldt af, da de var allermest mætte af farve. Jeg lyttede til Syv fantastiske fortællinger af Karen Blixen (indlæst meget fint af Julie Fabricius, her findes den på Ereolen) og var altså i godt selskab på disse gåture.

I starten af oktober var jeg på TV og trykkede kronprinsparrets hænder og gav interview til Børsen og mange andre mærkelige ting. Det føles nu som en af Blixens fortællinger i fortællingen, en digression, der for en tid fyldte hele min horisont, men nu har noget fjernt og utroligt over sig. DRs makeup-artist spraymalede mig, og jeg bar en maske, der forestillede mig selv, bare smukkere.