Arkiv

Monthly Archives: maj 2012

Fra A’S PORTRÆT af Henri Michaux, oversat af Henrik Bjelke (1973):

(…) Han manglede opmærksomhed, og selv når han var interesseret, lagde han ikke mærke til noget særligt, som om blot et ydre lag af opmærksomhed åbnede sig i ham, men ikke hans »jeg«. Han kom ikke længere end til denne rokken. Han læste enormt meget, meget hurtigt og meget dårligt. Det var den form, opmærksomheden tog hos ham. Thi så længe hans dybder forblev ubestemmelige, mysteriefyldte og lidet følelige, gik hans opmærksomhed ud på at finde dette samme flygtige og konturløse univers i en bog. Når han læste, som han gjorde, blev selv en håndbog i aritmetik eller en bog af François Coppée til en stjernetåge.

Og hvis han gav sig til at læse langsomt for at »fastholde«: intet! Det var som om han så på ubeskrevne blade. Men han kunne sagtens læse igen, når blot det gik hurtigt. Det kan man let forstå. Han dannede således en ny, en helt anden stjernetåge. Og den sympati, der kom af det behagelige minde, styrkede ham øjeblikkeligt.

I bøgerne søger han åbenbaring. Han løber dem hurtigt igennem. Pludselig, hvilken lykke, en sætning .. en hændelse .. et jeg véd ikke hvad, der var et eller andet .. Han giver sig til at hæve sig op mod dette noget, med alt hvad han har i sig. Nu og da kliner han sig omgående til det ligesom jernet til magneten. Han påkalder så sine andre ideer: »kom, kom«. Han befinder sig en tid i hvirvelvindene og serpentinerne og i en klarhed, der siger »dér er det«.

(…) Åh, at forstå verden denne gang eller aldrig!

OBS: Tips til læserportrætter i litteratur og kunst kvitteres med elektroniske håndkys! Jeg samler på dem.

Reklamer

Filminstruktør Ole Christian Madsen i den faste spalte “Læser du bøger?” i weekendens Information: “Det er et smukt billede, når et menneske læser” og “Jeg bliver aldrig træt af at kigge på mine børn, der læser.” Blikket på læseren. Læseren billedgøres. Den læsende krop bliver et billede, mens samme krops opmærksomhed er vendt mod bogen, som det billedgørende blik ikke læser med i. Bogen og læseren deler en hemmelighed, som dette blik er udelukket fra. For billedblikket er bogens indhold underordnet, bogen er et billede, billedet er lys og overflader.

“Jeg synes dybest set bare, folk skal læse. Hvad de læser er mindre interessant.” siger han også.

I dag så jeg Hammershøi på Statens Museum for Kunst for anden gang og lagde mærke til hans læsende og især hans stående læsende, to malerier var repræsenteret på udstillingen, her er, hvad jeg kunne finde på nettet:

At stå op og læse. Der er en lethed ved det. En midlertidighed, som måske kunne forhindre fordybelse. Men de ser alle fordybede ud. Stående, fastholdte i læsningen.

Læseren som motiv er velafprøvet. Se her en søgning på ordet “læsende” i samme institutions netarkiv og den første del af resultatlisten:

Oversættelse er underligt. Der er en svensk oversætter, Jonas Rasmussen, som er ved at lave en prøveoversættelse af tekster fra I CIVIL, og det er en helt vild oplevelse at læse de ord, som er den bogs (jeg vil ikke sige mine, hvilke ord er mine) men talt igennem en anden, et andet sprog. Det minder mig meget om dengang i januar, hvor jeg lå med hjernerystelse og hørte en professionel lydbogsoplæser læse Hans Otto Jørgensens The Factory op på netlydbog.dk, og kunne høre Hans Ottos stemme tale igennem oplæserens stemme, nogle gange helt forvrænget, andre gange meget klart. Stemmen der taler i stemmen

 

Jag minns att jag såg dig

uppfylld av kärlek

 

Ditt ansikte var brett och oklart

som en måne

i en kikare

 

Du kom nära

hastigt

 

Jag hann inte fokusera

How small a thought it takes to fill a whole life! har Wittgenstein så skrevet i sine noter. Jeg vil gerne vide, hvad han har tænkt på. At det kan være så enkelt, at en lille tanke kan fylde hele hovedet hele livet. Jag tänker på honom under en månad. DAG 14: Drivhusväxt. (Jag tänkte på honom, men också på mig själv.) Jeg ved ikke, om det at tænke hænger sammen med at tale eller med at tie. Hvis tie: skulle tanken så være en indre stemme, der taler, lidt som i læsningen, men uden læsningens bugtaleri. Eller tier den indre stemme også i tavsheden og tænker inde i tanken.

TANKE-STEMME-LÆSNING

STAGES OF SILENT SPEECH

1. Saying or loud whispering of almost every word.

2. Faint whispering of many words.

3. Pronounced lip movements but no sound.

4. Faint (or no) lip movements, no sound, but sufficient movements of the tongue to be felt by the fingers under the lower jaw.

5. No sound, no movements of lips or tongue, but movements in the throat perceptible to the fingers if placed on the throat.

6. No sound, no movements of lips or tongue or in the throat, directly perceptible to an observer, but movements which can be registered by means of electromyography.

fra Åke W. Edfeldts Silent Speech and Silent Reading (1959)

    Henri Michaux, Narration (excerpt), 1927

Asemisk skrift er skrift uden semantisk indhold, en kalligrafi, der befinder sig et sted mellem billede og skrifttegn og henvender sig til en mellemting mellem en beskuer og en læser.

Asemisk skrift er ikke knyttet til lyd, som fx alfabetet er knyttet til fonetikken.

Der kan skelnes mellem relativ asemisk skrift og sand asemisk skrift, hvor relativ asemisk skrift er en form for kodesprog, som indviede kan læse, mens sand asemisk skrift kræver, at ikke engang den, som har skrevet teksten, kan læse den.