IMG_5927

Jeg bidrog til Informations litteraturtillægs faste spalte “Gid det var mig” i går og skrev om et citat fra Inger Christensens essaysamling Del af labyrinten. Det var virkeligt svært at få ned på 1200 tegn, for det er så vild en bog – det var ubetinget den, der satte mig i gang med at arbejde på Et hjerte i alt, og den, der gav mig et af bogens grundlæggende billeder, møbiusbåndet, som også gav bogen sin grafiske form.

Vi var i sidste øjeblik før tryk nødt til at skære 300 ord fra de 1200, så her kommer den ubeskårne version:

 

Citat: 

Barokken er denne kamp mellem gudernes ret til fiktionen og menneskenes ret til den.

Hvem har opfundet hvem, og hvem betragter hvem. ‘Jeg tænker, altså er jeg til’, skrev Descartes i samme århundrede.

Den sætning kunne sagtens have været mere barok: Jeg tænker, altså er jeg en del af labyrinten.

Labyrinten som en slags fælles tankegang, et møbiusbånd mellem mennesker og verden – og i den slags labyrinter er det egentlig kun børnene der færdes hjemmevant: de hæver nemlig fortryllelsen ved at gøre den til virkelighed.

Fra Inger Christensens essaysamling, “Del af labyrinten” (1982)

 

Begrundelse

Det var netop de linjer og den bog, der satte mig i gang med arbejdet med min seneste bog “Et hjerte i alt”, og jeg får stadig kuldegysninger, når jeg læser linjerne om møbiusbåndet mellem mennesker og verden.

Citatet afslutter et essay om barokken, og forfatteren er her historiker, historiefortæller, filosof, litterat og kulturkritiker i en ubesværet og begavet syntese, der har dækning, fordi hun kender sit materiale, som er sproget – det er fra sproget, tankerne og billederne løfter sig, og det er dybt inspirerende.

Inger Christensen peger på verden, udlægger den (som var hun en præst for det verdslige!) og får os til at forstå dens under på ny – vel at mærke uden at gøre brug af et udenfor, en transcendens, til hverken at fortrylle eller forklare den. Atomerne findes. Det tomme rum findes. Umådeligt mange solsystemer findes. Revolution forstået som genkomst og forvandling findes. Sproget findes, og verden kan ikke affortrylles ved brug af det – den vil altid vride sig, som møbiusbåndet vrider sig i hovedet, fordi det ingen bagside har. Hun er helt derude og røre ved grænsen for menneskelig erkendelse.

Inger Christensen placerer os som mennesker i verden – i historisk, politisk, geologisk og kosmisk sammenhæng. Ikke på en måde, så det enkelte liv bliver ligegyldigt, tværtimod bliver det betydningsfuldt, fordi alt er forbundet.

 

IMG_5716

 

 

 

IMG_5507 kopi (1)

Kære venner,

den 20. april udkommer Et hjerte i alt! En bog, som bærer den mundrette genrebetegnelse: noter, essays, praksis, poetik, og som har fundet en form, der kan give selv den mest erfarne læser hold i nakken :P

Den har været undervejs i et godt stykke tid – ti forår, somre, efterår og vintre, og er blevet til under en del forskellige rejser, forelskelser og i forskellige formater, så kom og fejr tiden og kærligheden og hjertebogen med mig på Kølsters Tolv Haner på Rantzausgade 56, torsdag den 20. april kl 17-20! 💛

Kl ca. 17.45 vil der være korte oplæsninger ved mine dejlige kolleger Lea Marie Løppenthin og Pernille Abd-El Dayem + undertegnede.

Bogen kan købes til reduceret pris, Gyldendal gir de første omgange i baren, og alle er velkomne, også til at blive hængende til hanerne lukker ved midnat.

Jeg håber at se jer allesammen!

Kærlig hilsen,
Amalie

IMG_5492

Jeg har været nede med en hjernerystelse, som jeg fik, netop som jeg forlod Onishi den 1. maj. Men jeg er hjemme igen, og det går fremad, og nu har jeg lavet en udstilling i en kælder på Østerbro sammen med Ferdinand Ahm Krag, den kan man komme og se. Jeg har installeret tre objekter og en film, og Ferdinand en tegning og et maleri. Det hele er nyt.

Three Dimensional Shadows / Drawn by the Help of The Sun

Den er åben torsdag og fredag mellem 14 og 17 – frem til den 17. juni.

Adressen er Classensgade 7D på Østerbro.

Lørdag og søndag kan der også åbnes efter aftale med Melou: 2851 2803 mellem 13 og 16.

Bare kom!

Kh Amalie

13243990_1098485966875250_1686659994070885643_o

I august lavede jeg sammen med Nils Lassen og Anna Lidell dette track, Tillandsia. Vi optog lyde i botanisk have og Anna lavede et slags klaver ud af dem. Det var et par varme sensommerdage, en god tid at besynge de rodløse planter på. Lyt bare! kh

Jeg har hjernerystelse og har haft det siden den 4. september, hvor jeg blev kørt ned af en cyklist, som kækt kørte på baghjulet af sin mountainbike på fortovet i Brooklyn, NY. Det går fremad og jeg kan nu læse og være på skærm i et par timer om dagen, hvis jeg ellers har sovet godt natten forinden. Mens jeg ventede på at blive rask, gik jeg rundt og hørt lydbøger og så til, mens bladene på træerne og buskene nede på Assistens blev absurd gule, orange eller røde og faldt af, da de var allermest mætte af farve. Jeg lyttede til Syv fantastiske fortællinger af Karen Blixen (indlæst meget fint af Julie Fabricius, her findes den på Ereolen) og var altså i godt selskab på disse gåture.

I starten af oktober var jeg på TV og trykkede kronprinsparrets hænder og gav interview til Børsen og mange andre mærkelige ting. Det føles nu som en af Blixens fortællinger i fortællingen, en digression, der for en tid fyldte hele min horisont, men nu har noget fjernt og utroligt over sig. DRs makeup-artist spraymalede mig, og jeg bar en maske, der forestillede mig selv, bare smukkere.

filmlyslille Sådan så der ud på mit atelier her til aften, fordi et stort filmhold indspiller The Danish Girl på kunstakademiet, og de har sat lamper op i gården og Eddie Redmayne stod i vinduet og strålede med rødt hår og læbestift, verdens første kønsskifteopererede spiller han, Lili Elbe, som åbenbart gik på Kunstakademiet i starten af 1900-tallet, samme trapper samme sale. Jeg indspiller også en film for tiden (i et noget andet format) og cykler træt hjem hver aften, og hilser på vej over dronning louises bro på det nye røde stjernebillede over Panuminstituttets forskertårn, hvad ligner det, hvad ligner det?

Eddie-Redmayne-i-The-Danish-2